Analyse af tidsperioden
Ovenstående foto: Den viste dragt er fra 1890’erne, der er th. sat fokus på kendetegn fra perioden. Den høje halskant med et smykke, det kuplede ærme - og ved lommekanten ses uret i kæde.
Ved tidsbestemmelse af fotografier ud fra folks tøj, er der vigtige kendetegn at se efter. I epokerne bliver nye idealer indenfor modedragten anderledes og markante i hvert årti. Således kan der findes frem til dateringen indenfor 5-10 år. I fotografens atelier var interiøret tidssvarende - og alle ønskede at lade sig fotografere i det nyeste og bedste tøj. Dog kan ældre personer bevare særlige kendetegn. Ligeledes kan håndværkeren være iført sit arbejdstøj og tage håndværktøj med.
De mange ”Carte de Visite” blev i stor udstrækning brugt til at give til familie og venner, nogle sat i ramme, andre i album, og andre brugt som hilsener på postkort.